JournalFestival
Film Mosaic 2023
Dansk
English
Tilbage
Journal
Podcasts
Artikler
Film
Vis alle
Emner
Omsorgens Landskaber
Velfærdsbyen i forandring
klima
Køn
fællesskab
Politik
sundhed
Bolig
byplanlægning
Vis alle
Samlinger
Soft Agency
Climate Care
International Manifesto Relay x 2023
Pandemic Resilient Cities
Kære overborgmester
Manifest Stafet
Tilbage
Festival
Stedsans
At huse hjem / Housing Homes
Skiftende Idealer – 1919 – 2019 – 2119
Velfærdsbyen i forandring
Omsorgens landskaber
Film submission x 2022ProgramKalender
Festival Arkiv
2021
Omsorgens landskaber
2020
Velfærdsbyen i forandring
2019
Skiftende Idealer – 1919 – 2019 – 2119
2018
At huse hjem / Housing Homes
Event arkiv
JournalFestival
Info
Om CAF×Presse
Jobs
Uddannelse
Film Mosaic 2023
Projekter
Film & Arkitektur
Sommerskoler
Social
FacebookVimeoYoutubeInstagramLinkedin
Newsletter

Skriv dig op til vores nyhedsbrev og modtag opdateringer om de seneste events, workshops, sommerskoler og meget andet.

Tak du er nu tilmeldt CAF × Nyhedsbrev :)
Noget gik galt ved tilmelding. Tjek din email er korrekt.
Dansk
English
Artikel

Kysterne, tiden og alt, hvad der lever, gror og er i bevægelse

Omsorgens landskaber er tidslighedens landskaber, der vokser ud af en særlig opmærksomhed omkring alt, hvad der lever, gror og er i bevægelse.

Kysterne, tiden og alt, hvad der lever, gror og er i bevægelse
Omsorgens landskaber er tidslighedens landskaber, der vokser ud af en særlig opmærksomhed omkring alt, hvad der lever, gror og er i bevægelse.
Kystkultur, Løkken, juni 2021. Copyright: Anna Aslaug Lund
Caring Techniques: Making Design Documents Work for Democratic Futures
How do 'mess' and 'care' intersect in the paperwork of 1970's social housing planning and design?
Excerpt from diary (May 1974) documenting visits to Ralph Erskine Arkitekter AB's site-office in the Byker Redevelopment, Newcastle upon Tyne. The architects considered their social-and pedagogical services equally as important as their design work. Furthermore, they kept their doors open for tenants to bring their small and large queries and complaints directly into the office. Source: Arkitektur-och designcentrum, Stockholm.
Infrastructures of Longevity Takeaways
In order to change how the built environment is designed and constructed, it is needed to understand the impact of decisions beyond the spreadsheet.
Christine Bjerke
Infrastructures of Longevity
'Infrastructures of Longevity' focuses on how we can design and construct responsibly by incorporating climatic and social practices.
Sofie Stilling
Kystlandskaber i forandring
Hvordan skal vi tilpasse de danske kyster til stigende havvand og hyppigere stormfloder? For klimaforandringerne vil forandre fremtidens kystlandskaber.
Francesco Martello
Generationer af omsorgsfulde klimaagenter
Kræver den grønne byudvikling radikale initiativer fra fremtidens arkitekter og byplanlæggere?
Care – Connectedness and Equitable Green Recovery
Three different yet interconnected methodological perspectives on the role of care in the study, making and maintenance of space.
Sofie Stilling
Planning for Uncertainty
How do architects and urbanists develop projects in a time where the future seems even more unpredictable than ever before?
Francesco Martello
Two Practical Experiences in Atacama Desert
An exploration of the radical potential of architecture to transform urban landscapes and communities in extreme environments.
Jorge Lobos
Skrevet af
Anna Aslaug Lund, Arkitekt MAA, PhD, og adjunkt på Københavns Universitet
Udgivet
December 15, 2021
Samarbejdspartner
Læsetid
Reading Time
En del af samlingen
Climate Care
Kystkultur, Løkken, juni 2021. Copyright: Anna Aslaug Lund
  • Download
    Denne artikel er tilgængelig som PDF download.
  • Se mere her

‍Klimaforandringerne og deres følger kan efterhånden synes tydeligt i horisonten, og de kan allerede i nogen grad mærkes. Havvandstigninger og hyppigere stormfloder vil i fremtiden i meget høj grad påvirke, hvordan vi kommer til at planlægge og udvikle vores kystrum. Et større forskningsprojekt undersøger landskabsbaserede tilgange til klimatilpasning af kystlandskaber med henblik på at beskrive nye løsningsrum som både værner os mod det stigende havvand og yder omsorg for planetens økosystemer. Projektet veksler mellem at kigge udad på internationale realiserede cases og indad på de rumlige og økologiske eksisterende kvaliteter, der i dag findes langs de danske kyster, og som man kan lade sig inspirere af.


Indsamlede blomster, bregner og blade ligger spredt ud over bordet foran mig. Presset flade – langsomt – efter at have være opbevaret mellem siderne i min notesbog siden den maj-morgen jeg plukkede dem i klitterne i strandparken. I dag mere end fire måneder siden. Farverne er falmede. Et uformelt herbarium. Et frosset forår.

Ligesom det beskrives i programmet for CopenhagenArchitecture Festival 2021, så kalder tidens store udfordringer – som klimaforandringer og biodiversitetskrise – på en øget bevidsthed omkring omsorgen for vores landskaber. Omsorgens landskaber er tidslighedens landskaber. Det er de landskaber, der vokser ud af en særlig opmærksomhed omkring alt, hvad der lever, gror og er i bevægelse. En lydhørhed for hvad der var, og hvad der må komme. Det er landskaber, der kræver langsomhed og tålmodighed, men når vi giver dem det, passer de også på os med frugter, sommerfugle, sanselighed, drikkevand, ren luft.

Strandparken [...] er født af den omsorg, som mennesker for 100 år siden har vist overfor os i vores tid.

En landskabstype, der over de næste mange år vil kræve ekstra pleje og opmærksomhed, er vores kyster. Indenfor en nær fremtid kommer de til at blive mødt af havvandsstigninger og hyppigere stormfloder.<footnote>[1]<footnote>Her er der behov for en omsorg, som vi skal udøve på tværs af tid for at passe på kommende generationer og deres steder og natur.

I et forskningsprojekt på Københavns Universitet studerer professor Gertrud Jørgensen, lektor Ole Fryd og jeg, Anna Aslaug Lund, nye løsningsmuligheder for landskabsbaserede tilgange til klimatilpasning af kystrum. Forskningsprojektet er et samarbejde med Arkitektskolen i Aarhus (Tom Nielsen, Katrina Wiberg, Soo Jung Ryu) og DTU (Karsten Arnbjerg-Nielsen, Roland Löwe, Anna Lea Eggert), og projektet er støttet af Realdania. Hver institution arbejder med hvert sit fokusområde indenfor klimatilpasning af kyster, men vi mødes løbende i den større forskergruppe, og studierne informerer således hinanden på tværs. Projektet strækker sig over tre år og forventes afsluttet i slutningen af 2023.

Vådområde i Køge Bugt Strandpark. Foto og copyright: Anna Aslaug Lund

I løbet af foråret i år (2021) har Gertrud Jørgensen, Ole Fryd og jeg, som del af forskningsprojektet, studeret Køge Bugt Strandpark. Strandparken strækker sig 7 km fra Brøndby i nord til Hundige i syd og ligger i dag som et landskab, der er født af den omsorg, som mennesker for 100 år siden har vist overfor os i vores tid.

Man fik idéen til Køge Bugt Strandpark i 1920’erne, og den blev første gang beskrevet i 1930’erne i Byplanlaboratoriets betænkning ”Københavnsegnens grønne områder”. Visionen var dengang at give københavnerne et nyt rekreativt udflugtsmål tæt på byen og samtidig beskytteområdet syd for København mod de oversvømmelser fra havet, der hyppigt indtræf i dette lavtliggende område på den tid. Der gik mange år, før man fik realiseret planerne, men i midten af 1970’erne tog det fart, og i 1980 blev strandparken indviet. Landskabet er en fremrykket kystlinje, der udgøres af to barriereøer med forbindelser til baglandet. Et centralt aspekt i arbejdet med strandparken var et særligt fokus på landskabets økologiske kredsløb. Man ønskede at strandparken skulle blive til i samspil med naturens kræfter,<footnote>[2]<footnote>og man lod derfor vegetation og klitlandskaber forme sig langsomt over tid.<footnote>[3]<footnote>I dag fremstår strandparken som et naturligt fremvokset landskab, og de færreste tænker formodentlig over, at det er et menneskeskabt sted.

Klitter i Køge Bugt Strandpark. Foto og copyright: Anna Aslaug Lund
Arbejdet med fremtidens klimatilpassede kystlandskaber indbefatter [...] en øget ressourcebevidsthed, en understøttelse af naturens processer og et ændret natursyn, der bevæger sig væk fra det overvejende nyttebetonede og hen mod det økologiske.

Selvom det efterhånden er over 40 år siden at Køge Bugt Strandpark blev realiseret, er tankerne bag dette landskab i forhold til kystbeskyttelsen og det økologiske natursyn højst aktuelle i dag. Som mange vil vide, peger IPCC’s rapport fra august 2021 ikke blot på fremtidige havvandstigninger og hyppigere stormfloder, men også på at klimaforandringerne er menneskeskabte.<footnote>[4]<footnote> Hvis vi vil undgå at ændringerne i klimaet accelererer yderligere, bør vi således redefinere vores relation til naturen. Arbejdet med fremtidens klimatilpassede kystlandskaber indbefatter derfor – udover en tilpasning til et både stigende og et mere dynamisk havvandsspejl – også en øget ressourcebevidsthed, en understøttelse af naturens processer og et ændret natursyn, der bevæger sig væk fra det overvejende nyttebetonede og hen mod det økologiske.<footnote>[5]<footnote>

I en dansk kontekst vil fremtidens stigende havvand og hyppigere stormfloder have store konsekvenser for vores urbane miljøer.Danmarks ti største byer ligger ved vandet og knapt 190.000 mennesker i Danmarkbor på arealer, der ligger under kote 2 m.<footnote>[6]<footnote>Hvis ikke vi tilpasser kystlandskaberne til effekterne af klimaforandringerne, vil det altså medføre store værdimæssige tab. Det vil både være i form af kroner og ører men også i form af kulturarv<footnote>[7]<footnote>og levende bymiljøer.<footnote>[8]<footnote> Samtidig er der i Danmark knyttet helt særlige historisk forankrede kulturer til kystrummet, som er indgroede i vores hverdag og vores fritid (for eksempel strandliv, lystsejllads og fiskeri). Det er naturligvis helt centralt at have disse kulturer for øje, når vi i fremtiden transformerer kysterne. Vores kystlandskaber behøver altså en øget omsorg, der betoner nye rumlige overgange mellem land og vand og altings forbundenhed. 

Naturpleje i Køge Bugt Strandpark. Foto og copyright: Anna Aslaug Lund

At beskytte kystområder mod oversvømmelser er ikke nyt. Mennesker har altid omdannet landskaber. I mange år har man overvejende benyttet sig af ”hårde” løsninger såsom højvandsmure og pumper.<footnote>[9]<footnote>Det vil også stadig være det rigtige i visse situationer, men den seneste forskning indenfor området peger på, at vi i højere grad bør anvende landskabsbaserede metoder,<footnote>[10]<footnote>for dels at skabe en mere modstandsdygtig kystbeskyttelse, dels at understøtte naturens processer og dels at skabe kystlandskaber af rumlig og rekreativ værdi.

De basale metoder indenfor landskabsbaseret klimatilpasning af kystlandskaber er: 1: diger, 2: klitter, 3: vådområder og rev, 4: barriereøer og 5: tilbagetrækning. Diger vil i visse tilfælde betegnes som hård beskyttelse, men de vil også kunne udformes på måder, der bidrager til eksempelvis biodiversitet. Klitter fungerer som naturlige diger, der forandrer sig over tid. Vådområder udgør en buffer mod stormflodshændelser ved at fungere som en slags svamp. Barriereøer fungerer ligeledes som en buffer, der bryder bølgerne. Og til sidst så handler tilbagetrækning om at flytte bebyggelse fra kystnære områder og derved at tillade at vandet oversvømmer og/eller eroderer kysten. Ofte vil en landskabsbaseret kystbeskyttelse bestå i en kombination af ovenstående metoder.

I de senere år er der både i Danmark og internationalt blevet udarbejdet en række designforslag, der baserer sig på en landskabsbaseret tilgang til klimatilpasning af urbane kystlandskaber. Af danske eksempler kan man nævne arkitektkonkurrencerne ”Kanten” i Vejle og ”Klimarobust kystkommune” i Dragør, hvor der i begge tilfælde i konkurrenceprogrammerne blev lagt vægt på et ønske om landskabsbaserede metoder. Endnu eksisterer de fleste danske landskabsbaserede klimatilpasningsprojekter af kyster udelukkende på idéplan som designforslag. Man må derfor rejse til udlandet – eller til Køge Bugt – for at studere, hvordan en landskabsbaseret metode implementeres i praksis. Kigger man dog nærmere på de fem metoder for landskabsbaseret klimatilpasning – diger, klitter, vådområder/rev, barriereøer og tilbagetrækning – eksisterer disse allerede som fænomener og kysttypologier, der er en indlejret del af det danske landskab. De fem metoder er altså ikke fremmede i en dansk kontekst, og arbejdet med fremtidens klimatilpassede kyster bør derfor også bestå i at genopdage og studere de fem metoder (diger, klitter, osv.) som landskaber, rumlige fænomener og økologier.

Park-dige i Timmendorfer Strand i Tyskland. Foto og copyright: Anna Aslaug Lund

I vores forskningsprojekt om fremtidens kystlandskaber arbejder Gertrud Jørgensen, Ole Fryd og jeg netop med denne vekslen mellem at kigge udad på realiserede projekter i verden og indad på de kvaliteter i forhold til rumligeovergange og økologier, der i dag findes langs de danske kyster. Af udenlandske eksempler kan man eksempelvis lade sig inspirere af et grønt park-dige i Timmendorfer Strand i Tyskland og af Zandmotor og Marker Wadden i Holland, der alle fungerer som landskabsbaseret kystbeskyttelse. Af danske kysttypologier kan man blandt andet lade sig inspirere af landskabets forskellige typer af vådområder og klitlandskaber.

Med de menneskeskabte klimaforandringer er der behov for at der i disse år handles på tilpasningen af vores kystlandskaber, men der er samtidig også behov for at vi gør det med en tålmodighed og med en forståelse for den tid det kræver at vise omsorg og lade nye landskaber vokse frem og blive til steder, der langsomt indtages af mennesker og planetens andre arter i fællesskab.

‍


[1] European Academies’ ScienceAdvisory Council. 2021. Key Messages fromEuropean Science Academies for UNFCCC COP26 and CBD COP15. Halle andBrussels: EASAC.

[2] Valgren, Erik; Front,Per Ole; Eilstrup, Per. 1986. Køge Bugt Strandpark. København: I/S KøgeBugt Strandpark.

[3] Lund, AnnaAslaug; Jørgensen, Gertrud; Fryd, Ole. 2021. ”Køge Bugt Strandpark ogfremtidens kystlandskaber.” Landskab 6: 26-29.

[4] IPCC. 2021. Climate Change 2021: The Physical Science Basis. Contribution ofWorking Group I to the Sixth Assessment Report of the Intergovernmental Panelon Climate Change, edited by V. Masson-Delmotte, P. Zhai, A. Pirani, S.L.Connors, C. Péan, S. Berger, N. Caud, Y. Chen, L. Goldfarb, M.I. Gomis, M.Huang, K. Leitzell, E. Lonnoy, J.B.R. Matthews, T.K. Maycock, T. Waterfield, O.Yelekçi, R. Yu, and B. Zhou. Cambridge: Cambridge University Press.

[5] Hansen, JensSchjerup. 1989. Natursyn og planlægning.København: SBI-BYPLANLÆGNING 58.

[6] Fryd, Ole; Jørgensen, Gertrud. 2020. Byerne og det stigende havvand: Statusrapport2019. Frederiksberg: Københavns Universitet.

[7] Riesto, Svava;Stenbro, Rikke. 2021. Klimakrise,byudvikling og bevaring: nye roller for kulturarv i kystbyer.Frederiksberg, Københavns Universitet.

[8] Halsnæs,Kirsten; Dømgaard, Mads Løkke; Jørgensen, Gertrud; Lund, Anna Aslaug; Fryd,Ole. 2021. KLIMATILPASNING TILOVERSVØMMELSER FRA HAVET I BYER: gennemgang af metoder til vurdering aføkonomi, kulturelle værdier, arkitektur, byliv og natur. Lyngby ogFrederiksberg: DTU og Københavns Universitet.

[9] Wiberg, Katrina. 2019. Havspejlsstigning – arkitektonisk kvalitetog typologier for løsningsrum i kystbyer. Aarhus: Lab1, ArkitektskolenAarhus.

[10] Faragò, M.; Rasmussen, E. S.;Fryd, O.; Rønde Nielsen, E.; Arnbjerg-Nielsen, K.. 2018. ”Coastal protection­technologies in a Danish context”. Vand i Byer.

‍

Omsorgens Landskaber
klima
bæredygtighed
Climate Care
Infrastructures of Longevity
Podcast
Infrastructures of Longevity

'Infrastructures of Longevity' focuses on how we can design and construct responsibly by incorporating climatic and social practices.

Climate Care
Podcast
Two Practical Experiences in Atacama Desert
Artikel
Two Practical Experiences in Atacama Desert

An exploration of the radical potential of architecture to transform urban landscapes and communities in extreme environments.

Climate Care
Artikel
Kystlandskaber i forandring
Podcast
Kystlandskaber i forandring

Hvordan skal vi tilpasse de danske kyster til stigende havvand og hyppigere stormfloder? For klimaforandringerne vil forandre fremtidens kystlandskaber.

Climate Care
Podcast
Generationer af omsorgsfulde klimaagenter
Podcast
Generationer af omsorgsfulde klimaagenter

Kræver den grønne byudvikling radikale initiativer fra fremtidens arkitekter og byplanlæggere?

Climate Care
Podcast
Relateret
Omsorgens Landskaber
klima
bæredygtighed
The Very Nature of the Pandemic is about Human-Environment Relations
Artikel
The Very Nature of the Pandemic is about Human-Environment Relations
Scientists have warned for a while that we overstep planetary boundaries, but our current economic system rests on and reproduces other boundaries
Corona Essays
Artikel
CAF x Global Health Film Days
Film
CAF x Global Health Film Days
Hvad kan arkitektur og sundhedsvidenskab lære af hinanden? Film fra eventet 'Arkitektur og sundhed'.
Film
Ellen Braae: Kære overborgmester,
Artikel
Ellen Braae: Kære overborgmester,
Grøn kulturarv fortæller os om vores nære relation til natur og om historisk forankring.
Kære overborgmester
Artikel
Morten Birk Jørgensen: Kære overborgmester,
Artikel
Morten Birk Jørgensen: Kære overborgmester,
Med et fireårigt strategisk partnerskab overdrog I meget store dele af kommunens arkitektopgaver til kun to rådgiverhold
Kære overborgmester
Artikel
CAF × nyhedsbrev
Skriv dig op til vores nyhedsbrev og modtag opdateringer om de seneste events, workshops, sommerskoler og meget andet.
Tak du er nu tilmeldt CAF × Nyhedsbrev :)
Noget gik galt ved tilmelding. Tjek din email er korrekt.
  • Social
  • Facebook
  • Vimeo
  • Youtube
  • Instagram
  • Linkedin
  • Social
  • Facebook
  • Vimeo
  • Youtube
  • Instagram
  • Linkedin
  • Kontakt
  • Copenhagen Architecture Festival
    Halmtorvet 27
    1700 København V
    —
    CVR: 43054066
    —
    Ved generelle henvendelser kontakt os på info@cafx.dk
Datapolitik
2021 © Copyright Copenhagen Architecture Festival — CAFx
Site design by All Recent Past
Ved at bruge dette websted accepterer du lagring af cookies på din enhed for at forbedre webstedsnavigation, analysere webstedsbrug og hjælpe med vores markedsføringsindsats. Se vores privatlivspolitik for mere information.
AfvisOk jeg forstår